Landbrugsloven
Rådgivning om landbrugsloven
Hos AAKJAER Landinspektører har vi mange års erfaring med rådgivning om landbrugsejendomme, matrikulære ændringer og landbrugslovens regler. Vi hjælper både landmænd, rådgivere, investorer og ejendomsejere med at afklare mulighederne inden for gældende lovgivning.
Landbrugsloven fastsætter rammerne for, hvordan landbrugsejendomme må anvendes, erhverves, sammenlægges og ændres. Reglerne kan være komplekse, og derfor er det vigtigt med kvalificeret rådgivning tidligt i processen.
Vi rådgiver om de muligheder og begrænsninger, der følger af landbrugsloven, både ved køb og salg af landbrugsejendomme og ved ændringer i ejendomsstrukturen. Vi hjælper med at afklare, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan processen bedst håndteres i praksis.